Findes den lykkelige skilsmisse?

Svaret kan jeg ikke give dig – og jeg tror også, at den slags er ganske individuelt og forskelligt. Foruden historien og historikken bag skilsmissen er der også andre ting, der spiller en. Dog er jeg af den overbevisning, at man kan gøre sit til at bevirke til en god skilsmisse.

For selvom en skilsmisse aldrig er en lykkelig eller rar ting, er det for mange (desværre) noget, de kommer ud for i deres liv. Derfor er det vigtigt at få de rette værktøjer og redskaber til at håndtere situationen bedst muligt, når man pludselig står i den med 120 kilometer i timen.

Det kan være ganske gavnligt og godt givet ud at gøre brug af Skilsmisse Coaching 

At have en tredjepart – som ikke har parti eller andel i skilsmisse og de dertilhørende problemer – kan give et nuanceret og objektivt blik på situationen. Samtidig med at der gives faglig vejledning og gode råd der gør processen nemmere og mere overkommelig. 

Ofte er dårlig kommunikation vejen til skænderier og stridigheder. Også selvom man ikke længere danner par. For særligt hvis der er børn involveret, er kommunikation nødvendigt – og bør for alle parters skyld fungere optimalt. Derfor kan en coach, med specialisering i skilsmisser, give nødvendige værktøjer til at forbedre kommunikationen, således det bliver tåleligt at være i. For alle. 

Det kan også være ganske godt givet ud at få talt skilsmisse – og det der ligger bag- igennem med en tredjepart. Det kan betyde, at man formår at se problemerne i et andet lys, opnå større forståelse og måske finde en hurtigere og nemmere vej til forsoning og/eller tilgivelse. For selvom man skilles, kan det godt gøres som gode venner. Mange har en lang og fin historie i rygsækken, som er ærgerlig blot at smide overbord. 

Samtidig lindrer det ens eget personlige indre at give slip på de negative følelser. At tilgive og give slip. Det kræver ualmindeligt meget energi at være sur eller rasende. Det er sjældent konstruktivt og disse negative følelser tager ofte alt pladsen for de øvrige. Eksempelvis er der sjældent plads til den sorg, der også følger med en skilsmisse – og som man ikke kan parkere på hylden i alt evighed, men er nødt til at tage op og tage hånd om.

En skilsmisse coach kan også være anvendelig, hvis du og din livsledsager oplever store problemer eller en direkte krise i jeres parforhold. Her kan I få gode råd til at tackle problematikkerne. 

 

Få gode råd til at håndtere din skilsmisse
Tagget på:                         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *