#18, Sverige 4-4 Danmark, 26. oktober 1958

I juni 1958 var Sverige vært ved VM-slutrunden, som siden er blevet kaldt én af de allerbedste. Ikke blot satte Frankrigs Just Fontaine rekord med 13 mål i slutrunden, værterne var meget tæt på at løbe med guldmedaljerne – havde det ikke været for det blændende fodboldspil af brasilianerne – og af fænomenet Pelé.

 

Brasilien vandt sine to sidste VM-kampe med 5-2, semifinalen over Frankrig og finalen over Sverige, så da Danmark i oktober 1958 besøgte Råsunda, så var der lagt op til en fodboldfest, da ikke blot hjemme-publikummet skulle hylde VM-sølvvinderne, de var også sat op til en storsejr over arvefjenden fra Danmark. Mindre end to uger før kampen havde Danmark spillet en udekamp mod Holland – og tabte 1-5. Forventningerne på hjemmefronten var derfor også, at dette ville blive en nedsabling af de rød-hvide, ikke mindst fordi det svenske hold fortrinsvis bestod af spillere der, foruden VM-sølv i 1958, havde vundet OL-guld i 1948 samt OL-bronze i 1952.

 

Imidlertid havde Hollands-kampen budt på en dansk debutant, Ole Madsen (HIK), og ham havde det svenske forsvar endnu ikke luret. Med næsten 44.000 tilskuere på Råsunda kunne optakten ikke være bedre, og da Bengt Berndtsson planmæssigt bragte Sverige foran 1-0 efter blot godt 3 minutter spillet, så ville jubelen ingen ende tage.

 

Men Ole Madsen ville det anderledes, og allerede efter 11 minutter scorede københavneren sit første landskampsmål til 1-1. Rune Börjesson bragte Sverige foran 2-1 halvvejs i 1. halvleg, inden Henning Enoksen igen bragte balance i tingene på en bragende helflugter.

 

Legendariske Gunnar Gren, kendt som ”Il Proffesore” fra sin tid i italiensk fodbold og fra AC Milan-svensker-trioen Gre-No-Li, spillede mod Danmark sin afskeds-landskamp. Blot fem dage efter landskampen fyldte han 38 år, men det var nu ikke at spore i kampen, og kort før pausen bragte han Sverige foran 3-2 på et straffespark.

 

Angrebsfodbold, fem mål, arvefjendeopgør – og dét var blot 1. halvleg!

 

Anden omgang blev lige så festlig som første, omend der ”blot” blev scoret tre mål. Først udligningen til 3-3. Den blev sat ind af den nordjyske KB-spiller, Jørn Sørensen, direkte på hjørnespark! Ole Madsen markerede den svenske målmand, Tore Svensson, tæt og fik forstyrret ham nok til, at bolden gik ind, uden ven eller fjende havde rørt den.

 

Med lidt over 10 minutter igen takkede Gunnar Gren af med sit sidste landskampsmål til svensk føring på 4-3, og det så ud til at blive resultatet, indtil måltyven Ole Madsen med blot et par minutter igen stjal bolden på midtbanen og løb forbi den svenske målmand og sikrede de utrolige cifre, 4-4. For at det ikke skal være løgn, så havde Henning Enoksen i allersidste minut en hovedstøds-chance, som var liiiige ved at gå i mål. Nu sluttede løjerne uafgjort, og det var det danske hold svært tilfredse med, givet Sveriges dokumenterede styrke gennem VM-sølvmedaljerne få måneder forinden.