#7, England 0-1 Danmark, 21. september 1983

Wembley! Fodboldens Mekka! Ubestridt det mest kendte stadion i verden, der siden 1924 havde været benyttet som hjemmebane for England i kampene mod Skotland om Home Championship. Først i 1951 blev landskampe mod andre nationer end Skotland spillet på Wembley, men de færreste hold var i stand til at forlade stadionet med de to berømte tårne som sejrsherrer. Da Danmarks 11 udvalgte for kun anden gang nogensinde trådte ind på Wembleys grønsvær, var det med den skræmmende kendsgerning i baghovedet, at England kun havde tabt to EM- eller VM-kvalifikationskampe på Wembley (Skotland i 1967 og Vesttyskland i 1972).

Men en sejr over England var netop, hvad Danmark havde brug for. Godt nok havde Danmark 7 point for 4 kampe mod Englands 8 point for 5 kampe, men med et forventeligt nederlag til England på Wembley ville Danmark ikke længere selv kunne afgøre, om det skulle lykkes at kvalificere sig til den første EM-slutrunde i 20 år. Chancerne for dansk sejr var ikke just blevet bedre af, at angrebsfænomenet Preben Elkjær var skadet og startede på bænken. Afløseren – Michael Laudrup – havde imidlertid selvtilliden i orden efter to scoringer i venskabskampen mod Frankrig to uger forinden. Og det var uhyre tæt på, at en suveræn aflevering over 40 meter fra Allan Simonsen til en fuldstændig fri Michael Laudrup var endt med en dansk scoring mindre end et minut inde i kampen! Trækket venstre rundt om Peter Shilton gjorde imidlertid vinklen for spids, og afslutningen havnede i sidenettet.

Men chancen for en tidlig dansk føring motiverede blot de danske spillere endnu mere. Kampens eneste mål faldt efter 36 minutter af første halvleg. Efter at have sat et par englændere af, sendte Michael Laudrup en aflevering ind i straffesparksfeltet, hvor Allan Simonsen forsøgte at tæmme bolden. Phil Neal ville forhindre chancen i at udvikle sig men kom i sin iver til at slå til bolden med hånden. Straffespark! Allan Simonsen skulle sparke. Samme situation som for 5 år siden, hvor målmanden i Idrætsparken ikke var Peter Shilton men Ray Clemence. En rystende nervøs Allan Simonsen trak igen det længste strå med et velovervejet spark til venstre for Shilton. Måltavlen lyste op med det glade budskab: 0-1!

Englænderne kom i den resterende del af kampen ikke frem til en eneste chance, bortset fra skuddet fra Luther Blisset i kampens døende sekunder, der mesterligt blev reddet af Ole Kjær. Et solidt spillende forsvar kombineret med et højt pres lagt af en meget bevægelig midtbane gjorde udslaget. Danmark overtog førstepladsen i puljen og trods et efterfølgende nederlag til Ungarn, beholdt Danmark duksepladsen og kvalificerede sig til EM med et points forspring til England.