DK-Sovjet 1985

#1, Danmark 4-2 Sovjetunionen, 5. juni 1985

Grundlovsdag, onsdag den 5. juni 1985, kl. 16.00. Københavns Idrætspark var fyldt til bristepunktet, dvs. 45.700 forventningsfulde tilskuere, men interessen for kampen havde været så enorm, at der kunne være solgt det tredobbelte antal billetter! Heldigvis var Danmarks Radio begyndt at transmittere landsholdets kampe direkte i fjernsynet, så hele befolkningen fik mulighed for at følge kampen mod ’den røde bjørn’. Indledningsvist måtte tilskuerne og seerne dog nøjes med at se, at kampbolden blev anbragt på pletten i midtercirklen af en faldskærmsudspringer!

Det var den 9. landskamp mellem Danmark og Sovjetunionen, og statistikken var bestemt ikke i danskernes favør. Samtlige tidligere landskampe var endt med dansk nederlag, og Danmark havde faktisk aldrig været tæt på at besejre Sovjetunionen. Det bedste resultat var et nederlag på 1-2 i 1979, ellers havde danskerne altid tabt med mindst to mål. På den anden side havde et dansk landshold vel aldrig været stærkere, og udsigten til at kvalificere Danmark til VM for første gang motiverede uden tvivl de danske spillere. Men før billetten til VM i Mexico var en realitet, skulle Sovjetunionen helst besejres.

Sepp Piontek stillede i stærkeste opstilling, dvs. # 1 Ole Qvist – # 3 Søren Busk, # 4 Morten Olsen, # 5 Ivan Nielsen – # 2 Klaus Berggreen, # 9 Frank Arnesen, # 7 Jens Jørn Bertelsen, # 6 Søren Lerby, # 8 Jesper Olsen – # 11 Michael Laudrup, # 10 Preben Elkjær. Kampen var allerede fra begyndelsen meget intens, og det var tydeligt, at begge hold ville og kunne spille positionsfodbold i et meget højt tempo. Ole Qvist forhindrede tidligt i kampen, at Danmark kom bagud, da han i fuld længde fik hånden på bolden, der som et projektil havde retning mod målhjørnet. Men herefter tog ’Chefen fra Lokeren’ fat. En returbold fra et mislykket forsøg på at sparke bolden ud af feltet havnede hos Elkjær, der hurtigt fik vendt sig rundt og fra en relativ spids vinkel huggede til med venstre fod. Verdens bedste målmand – Rinat Dasajev – måtte konstatere, at bolden strøg ind ved den fjerneste målstolpe, mens Idrætsparken gik amok i rød-hvide flag og tudehorn. Tre minutter senere en stort set identisk situation. Denne gang blot fra en endnu mere spids vinkel, men Elkjærs venstre fod smækkede alligevel bolden i netmaskerne. 2-0! Og der var ikke engang spillet 20 minutter. Jubelen fik dog en brat ende få minutter senere, hvor Oleg Protassov med et hårdt velplaceret skud reducerede til 2-1. Spændingen holdt sig halvlegen ud, dog uden yderligere scoringer.

Det gode spil fortsatte i anden halvleg. Begge hold var stadig opsatte på at give publikum en teknisk fodboldkamp på et meget højt niveau. Michael Laudrup satte igen gang i festen på tilskuerpladsen, da han halvt liggende efter et træk på tværs af feltet fik sendt bolden op i hjørnet. Tre minutter senere opsnappede Michael Laudrup bolden på midten af banen. Søren Lerby havde set muligheden for en hurtig dansk kontra og trak til venstre i banen, så forsvarsspillerne var nødt til at dække ham. Dette gav plads til et sololøb af Laudrup, der til sidst endte med et skud langs jorden i højre side af målet! Lystavlen blinkede for fjerde gang ’Mål til Danmark’, men ingen – hverken spillere, tilskuere eller træner – følte sig sikker på dansk sejr trods en føring på tre mål. Så stærke var Sovjetunionen denne dag, og kort tid efter viste skepsisen sig begrundet, da endnu et akrobatisk udført skud røg ind bag en chanceløs Ole Qvist. Kampen kunne meget nemt være blevet endnu mere spændende, hvis ikke Klaus Berggreen havde været forudseende og læst en perfekt udført spilkombination, så han på stregen kunne forhindre den ellers oplagte scoring til 4-3.

Landskampen mod Sovjetunionen havde det hele, ikke mindst den bedste angrebsduo i dansk fodbolds historie. Men landskampen blev også historisk, fordi sejren ikke kom i hus mod en dårligt spillende modstander. Sovjetunionen var fuldt ud på niveau med Danmark og kunne med lidt held sagtens have vundet kampen. Det blev heldigvis ikke tilfældet, og alle, der overværede kampen, fik en oplevelse for livet, og ikke mindst yderligere oplevelser af storslået fodboldspil året efter ved VM-slutrunden.