VM 1982 – Spanien

Danmark kvalificerede sig ikke til slutrunden.

Efter indgåelsen af en aftale med Carlsberg som den første sponsor for landsholdet og ansættelsen af Sepp Piontek som den første landstræner på fuldtid kombineret med åbningen for anvendelsen af professionelle spillere på landsholdet tilbage i 1971 var forventningerne til deltagelsen i VM-kvalifikationen store.

Indledningen på kvalifikationsturneringen blev imidlertid den værst tænkelige med nederlag til alle de tre forhåndsfavoritter med 1-2 på udebane mod Jugoslavien i Ljubljana, 0-1 hjemme til Grækenland og 0-2 ude mod Italien i Rom i henholdsvis september, oktober og november 1980. De to sejre over Luxembourg på 4-0 i Idrætsparken og den knebne 2-1 på udebane blev kosmetiske.

Kampen mod Italien den 3. juni 1981 viste sig imidlertid at have en langt større symbolsk værdi end sejren på 3-1 isoleret set markerede. Italien stillede op i absolut stærkeste startopstilling, men selv Francesco Grazianis reducering til 1-2 i 69. minut var ikke tilstrækkelig til at hverken at ryste den danske sejr eller stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i sejren, som blev sikret på scoringer af Per Røntved, Frank Arnesen og Lars Bastrup.

Returkampen mod Jugoslavien på hjemmebane i september blev i lyset af sejren over Italien skuffende tabt med 1-2, men med 3-2 sejren over Grækenlands i den sidste kvalifikationskamp fik med rimelighed genetableret troen på, at nye tider med kvalifikation til en VM-slutrunde ikke var urealistisk.

Jugoslavien sikrede sig gruppens førsteplads med 13 points foran Italien med 12 points. Italienernes nederlag i Københavns Idrætspark blev holdets sidste, inden de azurblå vandt verdensmesterskabet ved slutrunden i Spanien et år efter.

Landsholdet sikrede sig gruppen tredjeplads med otte points foran Grækenland med syv. Luxembourg sluttede uden point.

 


VM-turneringen 1980-82
27.09.80 Jugoslavien - Danmark

2-1

Ljubljana

25.000

15.10.80 Danmark - Grækenland

0-1

Idrætsparken

47.500

01.11.80 Italien - Danmark

2-0

Rom

50.000

19.11.80 Danmark - Luxembourg

4-0

Idrætsparken

10.500

01.05.81 Luxembourg - Danmark

1-2

Luxembourg

3.000

02.06.81 Danmark - Italien

3-1

Idrætsparken

36.300

09.09.81 Danmark - Jugoslavien

1-2

Idrætsparken

48.400

14.10.81 Grækenland - Danmark

2-3

Saloniki

25.000


Slutstillingen i puljen
Land

K

V

U

T

Mål

P

Jugoslavien

8

6

1

1

22-7

13

Italien

8

5

2

1

12-5

12

Danmark

8

4

0

4

14-11

8

Grækenland

8

3

1

4

10-13

7

Luxembourg

8

0

0

8

1-23

0