VM 1978 – Argentina
Danmark kvalificerede sig ikke til slutrunden.
Landsholdet fik ellers den bedst tænkelige kick-start på kvalifikationsturneringen med 5-1 ude over Cypern og 5-0 i returkampen i maj og oktober 1976.
Men derefter meldte realiteterne sig, da næste kamp var mod Portugal i Lissabon i november, som blev tabt 0-1, og i hjemmekampen mod Polen om eftermiddagen søndag den 1. maj 1977 var Danmark kun momentalt inde i kampen i to gange seks minutter. Kun seks minutter inde i kampen scorede polakkernes storspiller Wlodzimierz Lubanski første gang, inden Allan Simonsen fik udlignet fire minutter efter pausen. Derefter gik der igen kun seks minutter, før Wlodzimierz Lubanski reelt sendte Danmark ud af kvalifikationen med sin anden scoring. Returkampen blev tabt 1-4 i Chorzow i september, og i oktober blev Danmark på det nærmeste ydmyget i 2-4-nederlaget mod Portugal hjemme.
Danmark opnåede kun de fire points fra kampene mod Cypern, hvilket også medvirkede til den positive målscore på 14-12.
Polen sikrede sig førstepladsen med 11 points foran Portugal med ni points.
| VM-turneringen 1976-78 | ||||
| 23.05.76 | Cypern - Danmark | 1-5 | Limassol |
15.000 |
| 27.10.76 | Danmark - Cypern | 5-0 | Idrætsparken |
30.600 |
| 17.11.76 | Portugal - Danmark | 1-0 | Lissabon |
35.000 |
| 01.05.77 | Danmark - Polen | 1-2 | Idrætsparken |
48.000 |
| 21.09.77 | Polen - Danmark | 4-1 | Chorzow |
92.500 |
| 09.10.77 | Danmark - Portugal | 2-4 | Idrætsparken |
23.300 |
| Slutstillingen i puljen | ||||||
| Land |
K |
V |
U |
T |
Mål |
P |
| Polen |
6 |
5 |
1 |
0 |
17-4 |
11 |
| Portugal |
6 |
4 |
1 |
1 |
12-6 |
9 |
| Danmark |
6 |
2 |
0 |
4 |
14-12 |
4 |
| Cypern |
6 |
0 |
0 |
6 |
3-24 |
0 |
