1956 – Melbourne, Australien
Danmark valgte kvalifikationen til OL-slutrunden fra.DBU var medstifter af det europæiske fodboldforbund, UEFA, i 1954, og besatte med DBUs formand Ebbe Schwartz formandsposten i UEFA.
Det aktive engagement i UEFA betød, at DBU for første gang tilmeldte danske klubhold til de europæiske klubturneringer, og for første gang tilmeldte landsholdet til en VM-kvalifikationsturnering (VM-slutrunden i Sverige i 1958).
Med den nye strategi for internationalt, sportsligt samarbejde nedprioriterede DBU OL-slutrunden i Australien i en sådan grad, at forbundet i stedet programsatte en landskamp på udebane i Wolverhampton i december 1956, mens de Olympiske Lege blev afviklet i Melbourne.
