
Fire kom aldrig af sted
Bent Krog, KB, var også allerede udtaget til OL-truppen, men han var sammen med kandidaterne Ole Madsen, HIK, og Erik Nielsen, Brønshøj Boldklub, skadet, og havde derfor meldt afbud til samlingen.
Bent Krogh blev i første omgang erstattet Erik Nielsen, der imidlertid blev ramt af en halsbetændelse, og derfor også måtte melde afbud. De blev erstattet af Søren Andersen, Boldklubben Frem, som samme dag fyldte 23 år, mens Ole Madsen blev erstattet af Kaj Johansen, som imidlertid kunne tage toget fra Odense til Herning i stedet for at tjekke ind i Kastrup Lufthavn, fordi han i sidste øjeblik havde fået en forlænget orlov fra sin værnepligt hos militæret i Holbæk.
Ude ved de to fly blev det derfor skæbnen, der reddede Hans Andersen, Køge Boldklub, samt Bent Jørgensen og Bjarne Eklund, begge B93, og ikke mindst Erik Dyreborg, Boldklubben Frem.
Erik Dyreborg var den sidste af de ni spillere, der oprindeligt var gået ombord i De Havilland-flyet, men som var blevet bedt om at tage plads med de øvrige tre i det mindre fly med plads til fire passagerer.
Og for den senere Næstved-, Boston Beacons-, HS Haag- og Avesta-spiller blev der tale om en dobbelttragedie. Han havde tre år tidligere som blot 17-årig efter sæsonafslutningen i den danske 1. Division været på træningsophold i et par måneder hos Manchester United frem til julen 1957.
Mindre end to måneder efter blev otte af holdets spillere fra The Busby Babes-generationen som nævnt dræbt ved en flyulykke i München-Reim lufthavnen i forbindelse med en mellemlanding efter en Europa cup-kampen i Beograd.
Erik Dyreborg havde blandt andet lært stortalentet Duncan Edwards, 21 år, og Tommy Taylor, 26 år, at kende under sit træningsophold.
To et halvt år senere var det de kun otte passagersæder og to tasker med spillerudstyr, der forhindrede Erik Dyreborg i at tage plads De Havilland-maskinen, da DBUs generalsekretær, Erik Hylstrup, ville have taskerne med ustyret om bord på den først afgående maskine, og derfor placerede Dyreborg i den mindre maskine.
Tre nye i truppen
De tre af de omkomne spillere, som allerede var udtaget til OL-truppen, blev erstattet af Finn Sterobo, Henning Hellbrandt og Erling Linde Larsen.Der gik derimod yderligere seks år, inden Erik Dyreborg i en alder af 26 år fik sin debut på landsholdet i en karriere, der skulle begrænse sig til seks landskampe på kun seks måneder i 1967.
I sin anden landskamp den 23. august scorede han to mål i den legendariske 14-2 sejr over Island i Købehavns Idrætspark, og modtog kritik for kun at nette to gange. Men blot måneden efter scorede han sig til ikon-status ved at score alle landsholdets fem mål i 5-0 sejren over Norge på Ullevaal i Oslo den 24. september. Efter de seks landskampe kaldte udlandet, og som professionel var han udelukket fra landsholdet.
